söndag 20 november 2011

Ingen skaller...

Gedde 9,7 kg



Søndagens formiddags geddetur med Peter havde været planlagt i et stykke tid og aftalen var rimelig klar og tydelig. Jeg skulle skaffe masser af store skaller, så vi ikke rendte tør for agnfisk, som sidst vi var ude.

Planen gik dog fuldstændig i vasken, da de eneste skaller jeg kunne fange, var bedre egnet til en medium-stor aborre, end til de gedde-madammer som jeg inde i mit hovede forestillede mig at vi skulle krane op. Backup planen kom til at hedde store wobblers og bulldawgs, for på søen skulle vi selvfølgelig.





Peter & Cille med gedde på 7,2 kg



Da Tommy havde meldt afbud til turen, var der pludselig en ekstra plads i båden, som i dagens anledning blev tildelt Cille (Peter´s labrador). Selvom Cille har været med på søen før, blev hun helt ekstatisk, da dagens første gedde klappede på i morgen-tågen. Det hele gik dog planmæssigt og Peter og Cille kunne stolt posere med en trin gedde på 7,2 kg.

Herefter faldt Cille til ro mens fiskeriet tog fart. 15 gedder blev det til med en top på 9,7 kg.

Det var vist ikke så skidt endda at jeg ikke kunne finde skallerne.




Peter med gedde på 8,6 kg



1 kommentar: