tisdag 1 november 2011

Danske Gedder






Nu kan vi jo ikke have, at der kun kommer gedde-rapporter fra det svenske land, så i weekenden var Tommy, Peter og jeg på søen, for at vise svenskerne hvor skabet skal stå...
Med en tønde agnfisk blev båden skubbet i vandet og næsten inden alle stængerne var sat, var der bud efter bottom-bounceren. "Desværre" var det ikke storgedden der havde klappet kæberne sammen om skallen, men en godkendt sandart på 3,5 kg. En ny skalle blev monteret og søsat og mindsandten om ikke endnu en sandart slog til 3 minutter senere.
Herefter ramte vi en 2 timers periode med rent bonanza fiskeri, hvor de større gedder jagede i de øverste vandlag. De fine gedder stod nærmest i kø for at smovse i vores agnfisk og en ekstatisk stemning bredte sig hurtigt i båden... Hvad skulle dette dog ikke ende med?
Som så ofte før kom hænderne dog hurtigt ned igen, da fiskeriet blev sværere, huggene færre og fiskene mindre. Dog kunne vi ikke tillade os at klage da slut resultatet blev gjort op.
12 gedder med en top 8 der hed: 6.2, 6.6, 6.8, 7.1, 8.8, 8.9, 9.0 og 10.2 kg samt to sandarter på 3.0 og 3.5 kg..








Jacob med sandart på 3.5 kg




Peter med gedde på 10.2 kg

Tommy med gedde på 9.0 kg





Inga kommentarer:

Skicka en kommentar