tisdag 20 december 2011

Dobbelt-hug





Aftalen mellem Tommy og jeg hed wobblertur efter sandarter. Fire stænger blev lagt efter båden, i håb om at fiskene var til at få i tale i søndagens fine vejr. Desværre gik det ikke helt som planlagt for der var absolut ikke gang i fiskene. Efter ca. 3 timer var det kun blevet til en grådig aborre, der ikke gik af vejen for en 15 cm Nils Master og en mindre gedde. Pludselig bukker to stænger sammen i et dobbelthug og der bliver lidt panik i båden. Ret hurtigt går det dog op for os, at der er bundbid og vi bliver nødt til at sejle tilbage for at redde vores wobblere. Da vi ligger lige over det sted, hvor wobblerne hænger i bunden kan vi dog mærke, at noget giver efter... Op kommer et ulovligt garn med 5 sandarter, 10 gedder, et par aborre og ca. 70 brasener. Et par lokale fiskeribetjente bliver tilkaldt og opgaven er ude af vores hænder. Ikke den fedeste twist på en fisketur på den lokale sø.

Resten af turen resulterede kun i et enkelt hug, som dog var en hæderlig trøstepræmie til Tommy i form af en gedde på 8,7 kg.

Men hey... Hvem kan egentlig sige at de har fået ca. 85-90 fisk i ét dobbelthug.







1 kommentar:

  1. Vilka människor det finns! Grymt dubbelhugg fick ni ju i alla fall, och ett par fina fiskar i övrigt också.

    SvaraRadera