måndag 26 december 2011

1. Juledag

Tommy med sandart på 5,7 kg



Idag skulle der fiskes sandarter.... Skallerne var fanget og Tommy og jeg stævnede ud først på formiddagen. Allerede fra start var der gang i fiskene og de første par hug faldt kort efter at agnfiskene var søsat. Fiskene var dog forsigtige og nåede de første par gange at spytte skallen ud inden vi fik sat et modhug ind. Den første fisk vi landede var en 4 kgs gedde og kort tid efter var der bud efter skallen der fiskede på bottombouncer stangen. Tommy griber stangen, banker et solidt modhug afsted og fighter, hvad han tror er en mellemstor gedde, ind mod båden. Pludselig bryder en stor pigget rygfinne overfladen og en solid sandart ligger klar til landing. Efter en kort fotosession og en tur i vejeslyngen kan Tommy notere en ny personlig rekord på 5,7 kg på sit cv.

Herefter går der gedder i den og jeg lander bl.a. et par fisk på 6,1 og 7,0 kg hvor efter jeg runder dagen af med en fin sandart på 4,5 kg. Lækker dag på søen...



Gedde på 6,1 kg.





Tommy poserer stolt.




Sandart 4,5 kg.



Inga kommentarer:

Skicka en kommentar